Gennem flere tusinde år har stenenes og krystallernes indre energi medvirket til at give smykkedesignet ekstra kraft. Den magiske kunst udvikles fortsat af såvel klassiske som alternative smykkekunstnere i Danmark.


Ole Lynggaard
De danske smykker fra Ole Lynggaard Copenhagen er kendt for deres udsøgte design og høje kvalitet, der fremhæver ædelstenenes naturlige skønhed. Med en dyb respekt for materialerne søger designerne konstant efter sjældne og unikke sten med uimodståelige nuancer.
Hver sten udvælges omhyggeligt for at indkapsle sin individuelle essens – fra den rolige akvamarin, der symboliserer evig ungdom, til den kraftfulde røgkvarts, der siges at neutralisere negativ energi. Designet forstærker stenenes naturlige farver, indeslutninger og energier og åbner op for den iboende magi.


BOLOU
BOLOU har en dyb passion for ædelstenenes fantastiske farver og mønstre, og deres ekspertise sikrer, at hver sten bidrager til et smukt og kraftfuldt udtryk, der forstærker den personlige stil. Diamanterne udvælges for at udtrykke eksklusivitet og symbolik. Desuden arbejdes der med en bred vifte af farvede ædelsten som safirer, rubiner, smaragder, ametyster, topaser, granat og akvamarin.
I BOLOU’s “One of a Kind”-kollektion er hvert smykke er et kunstværk i sig selv med sjældne sten, unikke former og smukke farvekombinationer.

Sisi Copenhagen
Med Sisi Copenhagen skabte Vivi Kobberup en smykkedrøm, der i dag er kendt for at forene design med ædelsten og krystallers farverige kvaliteter – samt genanvendt ædelmetal. Brandet bruger halvædelsten som månesten, blå topas, grøn agat og lilla ametyst, der kan kombineres i friske og personlige udtryk. Derudover anvendes zirkoner for at tilføje glans og unikke farvekombinationer.


Soulful
Bag brandet Soulful står grundlægger Vivi Kobberup, der med sit følende og åndelige livssyn har skabt et univers af smukke krystaller. I modsætning til traditionelle smykkedesignere, fokuserer Soulful på krystallernes og mineralernes højtvibrerende energier og healingsegenskaber.
Samtlige stene er udvalgt med hjertet for at resonere med bærerens intuition. Soulfuls engagement i fairtrade og etiske produktionsforhold sikrer desuden, at alle krystaller er udvundet og behandlet med respekt, hvilket ifølge brandet lader dens energi stråle endnu stærkere.

Jan Jørgensen
Smykkedesigneren Jan Jørgensen skaber tidløse og eksklusive smykker, hvor et dygtigt guldsmedehåndværk kombineres med en konstant nysgerrighed og dristighed. Kollektionerne er inspireret af Vesterhavets rå natur og bruger ædle materialer med særlige egenskaber, der sikrer smykkernes holdbarhed. Udover at anvende den eftertragtede diamant, har Jørgensen også været en pioner ved at inkorporere miljøvenlige labgrown diamanter. Målet er at skabe smykker, der er designet til at holde hele livet, og hvor hvert materiale, med sine særlige kvaliteter, bidrager til et smukt og bæredygtigt design.
