Nogle gange skal det bare gå stærkt 

Effektiviteten skal komprimeres – og præstationerne på banen eller i terrænet skal times. Disse ure er perfekte til tidens sport og tempo.


Hermès ‘The Cut’

Indtil nu har det maskuline H08 (fra 2021) været det eneste sportsur i Hermès-kataloget, men med ”The Cut” har kvinder – eller enhver med forkærlighed for 36 mm ure – fået et rundere og blødere alternativ. Med sit rene, geometriske design, sølvtonede urskive og satin-børstede og polerede finish passer ”The Cut” smukt ind i Hermès’ luksus-vision. Det armbånds-sportsur fås både i stål og i two-tone stål med rosé – med eller uden diamanter og med enten armbånd eller gummistrop. Gennem urets safirglaskabinet kan du se Caliber Manufacture Hermès H1912 og dets rotor indgraveret med H-mønsteret. Sekundviseren på stålmodellen bærer tilmed en lille luminøs orange Hermès-prik,  som svæver over det grå og orange-accentuerede minutspor.


Chopard Happy Sport, 33 mm, automatic, lucent steel™ med diamanter.

Chopard Happy Sport

Super elegant, men stadig lidt casual. Happy Sport er et ur, du kan bære 24 timer i døgnet – såvel på tennisbanen som til gallamiddagen. Den perfekte kombination af ur og smykke. Da Happy Sport blev lanceret i 1993 var det banebrydende med kombinationen af diamanter og rustfrit stål. De elegante kurver og bløde linjer skaber en overdådig scene for de ikoniske, dansende diamanter i dette feminine mesterværk. Det fulde sortiment omfatter bl.a. guldure, hvid- og rosaguld diamantture og rustfri stålure. 


Feminine ure skabt til hurtighed


Venu SQ, Light Gold Aluminium Bezel with White Case and Silicone Band.

Garmin Venu SQ

Et alsidigt, stilrent og velfungerende smartur, der tilbyder en bred vifte af fitness- og smartphoneintegrationer i en kompakt og behagelig form. Det flotte, firkantede urskive-design med en smal kasse gør uret let og behageligt at bære, så de mange indbyggede sensorer løbende kan spore dine aktiviteter, skridt, søvnkvalitet og puls døgnet rundt. Trods de mange smartwatch-funktioner får du også en lang batterilevetid, da uret kan holde op til 6 dage ved almindelig brug.

LONGINES LEGEND DIVER L3.374.4.30.2, 36 mm.

Longiness Legend Diver

En unik kombination af nostalgi og funktionalitet, der tiltaler både samlere af vintageure og moderne dykkerentusiaster. Longines’ Heritage-kollektion hylder mærkets rige historie, og her indtager Longines Legend Diver, der er en genfortolkning af et klassisk 1960’er dykkerur, en fremtrædende position. Uret har et tidløst, elegant design med tydelige referencer til de svundne tider. Samtidig besidder det moderne, tekniske kvaliteter som vandtæthed ned til 300 meter. 


Falster Gen 6 Rose Gold Stainless Steel Mesh Smartwatch

Skagen Denmark Gen 6 Smartwatch

Skagen Denmark er indbegrebet af moderne dansk design. Med Generation 6 smartwatch forener de sublim formgivning og Google Wear OS styresystemet med stærke funktioner såsom  aktivitetstracker (pulsmåler, skridttæller og søvnovervågning etc.), GPS, Google Maps, mails og sportsfunktioner til både løb, styrketræning, yoga, kardio osv. Uret har en urkasse og lænke i rosa guld og fungerer perfekt som et elegant hverdagsur. Emballagen i alle Skagens ure er lavet i FSC-certificerede genbrugsmaterialer, så du tilmed kan hjælpe med at passe på planeten. 

Indlæg oprettet 28

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen