Badeværelser med funktionalitet og komfort

Vandmassage, bløde tæpper og varm belysning gør badeværelset til en skøn oase af velvære, hvor afslapning er i højsædet.



Badeværelset er et af de rum i boligen, hvor funktionalitet og komfort skal gå op i en højere enhed. Her skal det både være praktisk og stilfuldt, men også varmt og hyggeligt, så man kan trække sig tilbage og nyde et privat øjeblik med ro og afslapning efter en travl dag.

Lyst og imødekommende hele året

Naturen er også et godt sted at søge inspiration i forhold til valg af materialer og farver til badeværelset. Vælger man træsorter og varme metaller får man ét udtryk, går man efter granit, marmor og krom et ganske andet. Spejle placeret forskellige steder i rummet forlænger og forstærker dimensionerne, hvilket man kan understrege med brug af lamper og belysning i forskellige styrker og nuancer. På den måde tager badeværelset imod som et lys og venlig oase af velvære både sommer og vinter. 



Velvære og vandmassage

Et oplagt sted at opgradere både funktion og komfort er brusenichen. Kombination af loftmonteret hovedbruser og håndholdt brusehoved giver den ideelle blanding af velvære og vandmassage for hele kroppen. Moderne blandingsbatterier har typisk indbygget en spareffekt, så man helt automatisk tager hensyn både bil miljø og privatøkonomi uden at gå på kompromis med komforten.



Skab varme og glød med træ og messing

Skabslåger og siddemøbler af gyldne træsorter og messingarmaturer tilføjer en dejlig varme og glød som modvægt til badeværelsets blanke fliser og hvide porcelæn. Fornemmelsen af en blød og rar atmosfære bliver forstærket med et tykt tæppe på gulvet til de bare fødder og en behagelig stol. Indretter man med grønne planter, får man både glæde af deres smukke farvespil og naturlige evne til at optage fugt og skabe frisk luft.

Indlæg oprettet 35

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen