Træd med ind i et pulserende og symfonisk kunstværk af den sydafrikanske kunstner William Kentridge på Louisiana Museum of Modern Art, som udfordrer vores opfattelse af tid i et medrivende billeddrama af film, animation, musik, grafik og fysiske genstande.
Interview: Mathias Ussing Seeberg Kurator Louisiana Museum
Louisiana Museum of Modern Art har netop åbnet dørene til gensyn med et af museets mest spektakulære værker, den sydafrikanske kunstner William Kentridges totalinstallation, The Refusal of Time. Et kunstværk, der blander film, animation, musik, grafik og fysiske genstande i et altomsluttende pulserende og symfonisk billeddrama.
Værket er blevet en del af museets permanente samling og museumsinspektør Mathias Ussing Seeberg glæder sig til at invitere publikum ind i Kentridges legende og udforskende univers, hvor der bliver appelleret til alle sanser.
”Man bevæger sig ind i en totalinstallation med et sandt virvar af fysiske genstande, lys, film, musik, grafik og en masse andre ting, som tilsammen danner en intens og lidt kaotisk oplevelse. William Kentridge er en kunstner, som stiller rigtig mange spørgsmål i sin kunst. Værket dikterer ikke noget, men står til rådighed for enhver, som har lyst til at opleve og reflektere over det,” forklarer Mathias Ussing Seeberg.
En af de ting, som William Kentridge gerne vil have os til at tænke over i værket The Refusal of Time, er begrebet tid, og den måde, som tid er med til at definere os som mennesker og kontrollere vores liv.
”The Refusal of Time undersøger de mange konstruktioner, som vi mennesker har opfundet til håndtering af begrebet tid. Tid kan bruges som en kontrollerende og regulerende faktor, hvilket vi ikke altid er bevidste om,” siger Mathias Ussing Seeberg.
Kontrol med tiden
Tiden som kontrollerende faktor indgår blandt andet i den del af værket, som referer Greenwich Mean Time, den internationale tidsstandard, også kendt som universaltiden, som bruges til global regulering af ure og klokkeslæt.
”Værket leger med tanken om at sabotere dette definerende og styrende punkt, da William Kentridge gengiver et billede af en gruppe personer, der rejser rundt i verden og placerer bomber på de steder, hvorfra tiden bliver styret. Blandt andet The Royal Observatory i London, som er definerende for Greenwich Mean Time. Efter eksplosionen og dermed en fiktiv ophævelse af tiden, projiceres en tekst, hvor der står ”Give Us Back Our Sun”. I mine øjne en måde at stille spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig har retten til den fælles fortælling? Hvem er det, der har retten til solen? Hvem er det, der har retten til fortællingen om tid?” spørger Mathias Ussing Seeberg.
Tidens flygtighed
William Kentridges værker kan ifølge Mathias Ussing Seeberg ikke adskilles fra det sted på jorden, hvor kunstneren er vokset op. Han bliver født i 1955 i Sydafrika under et totalitært og racistisk regime, som dikterer en stærk kontrol med befolkningen. Begge hans forældre engagerer sig begge i borgerrettighedskampen som advokater, der repræsenterer den undertrykte part, og det kommer til at præge kunstneren resten af livet.
”William Kentridge er stærkt optaget af de konstruerede sammenhænge, som vi mennesker bruger til at regulere og kontrollere os selv og omverdenen for eksempel i forbindelse med kolonianismen. Hans kunst er ofte et modsvar til disse konstruerede sammenhænge,” siger Mathias Ussing Seeberg.
Selv om værket The Refusal of Time har en indbygget modstand i forhold til tid som kontrollerende faktor, rummer værket også en form for melankoli.
”Når man bevæger sig rundt i værket går det op for en, at Kentridge kun arbejder i sort og hvid. Som en gammel filmrulle, hvor man uvilkårligt får en lidt melankolsk følelse af, at tiden ikke kommer tilbage. At den var her et kort moment, og så øjeblikket efter ikke er her mere,” siger Mathias Ussing Seeberg.
Værket The Refusal of Time kan opleves på Louisiana Museum of Modern Art i perioden 28.2.24 – 29.9.24.
