5 golf musthaves

Den danske sensommer kan byde på både sol, regn og vind – og netop derfor skal du være forberedt på lidt af hvert, når du binder golfskoene, og begiver dig ud i det grønne for at spille din yndlingssport. Her får du inspiration til både påklædning og tilbehør, som er godt at pakke med i bag’en, inden du drager afsted.

Vælger du golf som din motionsform, får du hele pakken. Den populære sport er en god blanding af motion, frisk luft, natur og samvær – og resultatet er masser af sundhed. Faktisk underbygger forskning også golfens gavnlige effekter. Ifølge Dansk Golf Union har et svensk studie f.eks. påvist, at golfspillere kan lægge fem år til deres levetid i forhold til den del af befolkningen, der ikke spiller golf. Når du skal pakke din golfbag, er en god ide at få personlig rådgivning hos en forhandler, inden du investerer en masse penge i golfudstyr. Der er nemlig stor forskel på både golfkøllerne og golfboldene, og det er vigtigt, at du finder udstyr, som passer til din højde og styrke. Sådan lyder rådet fra folkene bag den danske golfvirksomhed Bjbettergolf. ”Der er også forskel på størrelserne, alt efter om du er mand eller kvinde og din højde. Hvis du ønsker at investere i noget goldudstyr, men ikke ønsker at gå all-in, så skal du som minimum købe dine egne køller og bolde. Der findes mange muligheder for at købe begyndersæt, hvor man kan se, om du som golfspiller udvikler dig til at ville spille golf mere permanent, ” forklarer Johannes Eriksen og giver fem bud på musthaves til din golfbag:


Vandtæt regnjakke

”Jakken er fremstillet i Gore-Tex materiale med stretch, hvilket betyder, at jakken er fuldstændig vandtæt, og samtidig kan svinge frit. Regnjakken er åndbar, så du kan komme af med overskudsvarmen. Den gennemgående lynlås er vandafvisende, ligesom gummiimprægnering ved krave og håndled øger vandtætheden, hvor der ellers er risiko for at få vand ind.” Pris: 3.699 kr.


Driver med nyeste teknologi

”Callaway Epic driveren er udstyret med den nyeste teknologi indenfor drivere, nemlig JailBreak teknologien, som giver mere længde og boldspeed.” Pris: 4.499 kr.


Åndbare handsker

”Trust Control handsken er fremstillet med kængurulæder i håndfladen, som giver et godt greb om køllen. Cabrettalæder med stretch fit på håndryggen sikrer en perfekt pasform. Mesh på håndryggen sikrer desuden åndbarhed.” Pris: 269 kr. 


Værktøjet til alle slags putts

”I Futura 6M putteren er der anvendt multi-material teknologi, som har gjort det muligt for Scotty Cameron at lave et større puttehoved. Det større hoved har gjort det muligt at placere vægten mere strategisk, så putteren får en god balance, stabilitet og tilgivelse. Scotty Cameron 6M er derfor et godt stykke værktøj til alle slags putts.”
Pris: 3.299 kr.

Indlæg oprettet 28

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen