Dansk stjernerestaurant genopstår i version 2.0

Manden bag Noma 2.0 er Rene Redzepi.
Verdenskendte Noma har slået dørene op til nye lokaler og nyt koncept.

Fotos: Jason Loucas

Da opvasken var taget efter den sidste nytårsmenu i 2016, lukkede den verdenskendte restaurant Noma sine døre efter 14 år i Strandgade på Christianshavn. Manden bag, Rene Redzepi har dog hele tiden haft en plan om, at restauranten skulle åbne igen, og det gjorde den i februar 2018, og lige siden er den blevet rost af begejstrede madanmeldere fra hele verden. Noma 2.0 excellerer i det nordiske køkken og får råvarer fra Island, Færøerne, Grønland og selvfølgelig Danmark. Restauranten er, i sin første version, blevet kåret til verdens bedste restaurant hele fem gange i 2010, 2011, 2012, 2014 og 2015. Da restauranten lukkede var det med to af de eftertragtede stjerner i Guide Michelin Nordic Cities, som restauranten fik i 2015 og igen året efter. Nu er Rene Redzepi tilbage, men denne gang er det i nye omgivelser et par hundrede meter væk fra den tidligere lokaler. Her er Noma 2.0 flyttet ind det, der tidligere var en forladt og grafitti- overmalet industribygning på fæstningsanlægget med direkte udsigt over Christiania. Restauranten skulle egentlig have stået færdig i slutningen af 2017, men håndværkerne fandt en gammel stenmur på grunden, som forsinkede byggeprocessen en smule, da arkæologer først skulle sikre, at det ikke var uerstattelig kulturhistorie, som blev fjernet. Konceptet for Noma 2.0 er også anderledes end tidligere. Det er et sæson-koncept, hvor året bliver delt ind i tre sæsoner. Hver sæson skifter menuen for at matche sæsonens råvarer. Indtil starten af sommeren vil der være et fokus på skandinaviske skaldyr. Derfra og til starten af efteråret en grøntsagssæson og derefter et fokus på vildt- og skov til januar. Restauranten er et populært sted, så hvis du har lyst til at spise der, skal du bestille bord mange måneder i forvejen.

Også restaurantens service er nytænkt. Fem forskellige keramikere fra både Danmark og udlandet har stået for designet. De har tilsammen leveret omkring 6000 stykker keramik til restauranten i tre forskellige temaer for at matche de tre sæsonmenuer, ocean for vinter, Plant for sommeren og Forest for efteråret. Foto: Jason Loucas

Indlæg oprettet 28

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen