Collagekunstens stilfulde mester

Interview: Sergei Sviatchenko

Som kunstner elsker Sergei Sviatchenko at gå på tværs af genrer, og han forener gladeligt popkultur med politik og personlige erindringer med kollektive historier. Samtidig er han en af Danmarks bedst klædte mænd og far til fodboldspilleren Erik Sviatchenko.

Provokatøren fra Ukraine – Sergei Sviatchenko er en utroligt sammensat og inspirerende personlighed med et særdeles varieret kunstnerisk udtryk. Han blev født i 1952 i Ukraine og er uddannet i arkitektur og kunst ved Kharkovs arkitektskole i 1975. Desuden har han en ph.d.-grad fra arkitektskolen i Kiev. Siden han ankom til Viborg i 1990 har han konstant eksperimenteret med medier og installationer og er især kendt for at producere collager samt videokunst og kunstfotografier. Værkerne udforsker ofte dagligdags genstande, der omdannes til skarpe konturerede, skulpturelle udtryk. Sviatchenko har især været interesseret i at visualisere den moderne forbrugers proces med at navigere gennem den hurtige strøm af visuelle indtryk, vi konstant konfronteres med.

Nyskabende blik på moden

I 2014 blev Sergei Sviatchenko kåret til den mest velklædte mand i Danmark af Euroman og har da også altid haft et godt blik for moden, som han fortolker meget originalt og personligt. I 2009 grundlagde han kunst og fotoprojektet ”Close up and Private”, som han tilegnede “stilens visuelle sprog”. Projektet førte bl.a. til et tæt samarbejde med tøjmærker som Costume National, Gant Rugger, Dickies og Jack & Jones by Premium.

Less is more – også i collager

Som en reaktion på den multifragmenterede brug af elementer i den klassiske og moderne collage introducerede Sergei i 2004 sin collage-serie, Less. Serien skabte international opmærksomhed ved Sviatchenkos meget strenge reduktion af de udvalgte elementer, der skulle skabe billedet. Hvert enkelt værk består typisk af blot to eller tre fragmenter placeret på en ren og klar farvebaggrund. Den markante reduktion af elementer og farver samler udtrykket og forstærker den ekspressive virkning. Samtidig skaber de meget rene og mættede baggrundsfarver en rolig rumflade, der gør collagens elementer mere visuelt prægnante. Collagen får et reliefagtigt præg, mens de ellers genkendelige hverdags-elementer opleves
i et mere drømmende og abstrakt skær.

Knowing this…

  • I 2012 udgav forlaget Gestalten (Berlin) bøgerne ’Everything Goes Right’ and ’Left if You Want It’.
    The art of Sergei Sviatchenko. 
  • I 2014 udgav forlaget Schlebrugge.editor (Vienna) monografi af Rick Poynor, ’Sergei Sviatchenko: Collages’.
  • I 2018 udgav forlaget Lindhardt & Ringhof (København) biografi ’Sergei Sviatchenko – Jeg er  collage’ af Jørn Jacobsen.
Fotos: © Sergei Sviatchenko
Indlæg oprettet 35

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen