5 luksuriøse lænestole

Babette

SKAB BLIKFANG

Babette er en prisvindende lænestol, der med sine runde former giver indretningen masser af kant. Stolen er designet til at være smuk fra alle vinkler og har derfor også en diskret drejefod, der øger fleksibiliteten og gør det nemt at finde den rette plads.

Babette, Sofacompany, 4.699 kr.

Uchiwa Quilted

JAPANSK STIL

Giv din boligstil et strejf af Japan med denne rummelige lænestol, der har fået sin bløde og åbne form fra den traditionelle japanske håndvifte. Stolen er designet af Doshi Levien for Hay og har et polstret, omfavnende udtryk, der øjeblikket giver dig lyst til at slå dig ned. Uchiwa Quilted har en base af egetræ med quiltet polstring.

Uchiwa Quilted; Hay  12.999 kr.

 


Den Spanske Stol

DANSK DESIGNKLASSIKER

Den Spanske Stol er designet af Børge Mogensen og er en af hans mest berømte klassikere. Han fik ideen til stolen under en ferie i Andalusien i 1958, hvor han så en lignende lænestol med bredt sæde. Den blev dog væsentlig moderniseret i hænderne på den danske designer, der har skabt et smukt og holdbart møbel i eg og kernelæder.

Den Spanske Stol, Børge Mogensen, 29.995 kr.


Flag Halyard Chair

AFSLAPPENDE LUKSUS

Denne designklassiker er tegnet af Hans J. Wegner i 1950. Selv om stolen har et futuristisk udtryk, blev den grundlæggende idé udtænkt en varm sommerdag på stranden, hvor Wegner gravede sig ned i sandet og byggede en behagelig stol.


Fried Egg 

VARM OG BLØD

En tilbagelænet lænestol betrukket med blødt fåreskind – det lyder umiddelbart som den perfekte kombination. Warm Nordic har relanceret denne skønne, asymmetriske lænestol kaldet Fried Egg, som blev designet af den danske arkitekt Hans Olsen i 1950’erne. 

Fried Egg, Hans Olsen, 36.999 kr. 

Indlæg oprettet 35

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen