Indoor luxury

HUG loungestol
Beskyttende som et varmt kram og blød som et moderhjerte. Du kan roligt overlade din krop til HUG armstolen, som sikrer en god og stabil støtte. Giorgettis skulpturelle mesterværk har en bærende struktur sammensat af 20 stykker valnød canaletto træ, som er dækket af stof eller læder.

Bramante opbevaringsmodul
Klassisk inspireret men i den grad moderne i udtrykket. Kazuhide Takahamas har transformeret oldgamle lakeringsteknikker til industriel produktion for at få den helt perfekte glans på hans smukke og funktionelle opbevaringsenheder. Håndfinish med unikke farveeffekter, indvendig belysning og kontinuerlige glashylder gør 2019 versionen ekstra lækker. 

A Walk In The City box
Hos Hermes er der konstant ny inspiration at hente. Nigel Peak’s lakerede og håndmalede træboks “A Walk in the City” er oplagt til opbevaring af dine eksklusive nips. Pris ca. 5.000 kr.

Pantonova
I 1971 designede Verner Panton det modulære Pantonova sofasystem til den danske restaurant Varna ved Marselisborg. Dette indbegrebet af 70’er-ånden med psykedeliske former blev bl.a. berømt via James Bond-filmen The Spy Who Loved Me fra 1977, og her i 2019 relancerede Montana heldigvis den skønne Panton-klassiker.

PRITZWALK tæppe
Den ultimative gulvdekoration. 100% rent uldtæppe i det ikoniske, iriserende patchwork-effektmotiv fra Missoni. Fås kun i størrelsen 170×240 cm og i begrænset antal. Ca. 48.000 kr.

Kartell A.I. stol
Philippe Starck, Kartell og Autodesk lancerede tidligere på året verdens første stol designet med AI. Starck spurgte ganske enkelt Autodesks generative designsoftware: “Ved du, hvordan vi kan hvile vores kroppe ved at bruge mindst muligt materiale?” Konklusionen på dialogen blev Kartell A.I. stolen.

Indlæg oprettet 16

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen