Designerspa for vinelskere


Er du vild med design og vin – og trænger du til at slappe af, så kan du med fordel kombinere de tre ting på østrigske Louisium Wine & Spa Resort.

Det er lidt af et innovativt koncept, som skaberne af Loisium Wine & Spa Resort Langenlois, har skabt. Et designerhotel og spa, beliggende midt mellem bølgende vinmarker, i et af Østrigs mest kendte hvidvins-distrikter. Hotellet er bygget over en underjordisk labyrint, som består af 900 år gamle vinkældre. Ved siden af den særprægede bygning, ligger Loisium Wine Experience World, hvor interesserede bl.a. kan blive klogere på hvordan vin bliver til, få en individuel vinsmagning i vinbutikken eller deltage på vinseminarer. Gæsterne kan også få en guidet tur gennem vinmarkerne og høre om området, der ligger ved Donaudalen, hvor det emmer af historie med gamle slotte og klostre.

Prisbelønnet designer står bag

Ved første øjekast, ser ud som om, at hele hotellet nærmest flyder på søjler af glas og gitter. Den opsigtsvækkende bygning er skabt af den amerikanske arkitekt Steven Holl. Holl er især anerkendt for hans evne til at forene rum og lys, og for at finde frem til de unikke kvaliteter i hvert projekt. Især er han specialiseret i at integrere nye projekter ind i sammenhænge af særlig historisk eller kulturel karakter, som Louisium

Wine & Spa Resort med sin flere hundrede historie er et godt eksempel på. Den prisbelønnede arkitekt, har sat sit præg på bygninger over hele verden. Her i landet har han bl.a. skabt Herning Museum of Contemporary Art. Det er vigtigt for Steven Holl, at hvert byggeri han arbejder med skal være unikt. Han har en helt bestemt procedure for sine byggeprojekter, som altid starter med at være til stede på selve grunden, opleve lyset, omgivelserne og lydene. Indtrykkene omsætter arkitekten på papir i akvarel-tegninger, som senere bliver bearbejdet til de færdige arkitekttegninger. Steven Holl er en af nutidens mest efterspurgte arkitekter med byggeprojekter over hele verden. Han er kendt for sit poetiske formsprog, og sin leg med lyset, ligesom respekten for materialerne og at tilpasse bygningerne den lokale kontekst, er også et af kendetegnene, når man taler om den amerikan- ske arkitekt.

Kobl af i spa

Efter en dag med vandring eller cykling i området omkring hotellet, kan  gæster koble af i Loisium Vin Spa. Spaafdelingen på hotellet har en udendørs pool, der bliver opvarmet hele året, ligesom der også tilbydes  en lang række forskellige spa-behandlinger i afdelingens ti behandlingsrum. Vinen spiller naturligvis en central rolle enten i form af et glas vin til behandlingen eller som ingrediens i selve behandlingen. Prøv f.eks. en Riesling Wine Treatment. Eller du kan også bare sidde og nyde synet af de bølgende vinmarker, der omkranser hotellet.

Præcis ligesom alle andre rum på hotellet, er spaen minimalistisk indrettet, med god plads og som på resten af hotellet, med vin som tema.

Lousium Wine & Spa Resort er del af Design Hotels, som er et netværk af 294 selvstændige ejede hoteller og resorts over hele verden.

Værelserne har store vinduespar-tier, med udsigt over vinmarkerne og de små landsbyer rundt om Foto: designhotels

Indlæg oprettet 28

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen