Italienske luksusmærker lancerer nyt samarbejde

Gør madlavningen til en kunst med den nye køkkenkollektion fra Smeg og Dolce & Gabbana.

De to italienske luksusmærker, Dolce & Gabbana og Smeg, er taget på en rejse, der forener den kunstneriske side fra begge selskaber. Samarbejdet er baseret på begge selskabers italienske oprindelse og er især en hyldest til Sicilien, hvor både Domenico Dolce og Stefano Gabbana selv er opvokset. Den fælles hyldest til Italiens rødder og traditioner har indtil videre resulteret i to kollektioner, som går under navnet Sicily is my Love og Divina Cucina. Trods deres forskellige brancher har de deres stærke italienske værdier til fælles, og resultatet viser, hvordan køkkenmaskiner og kunst faktisk kan kombineres.


Sicily is my Love består indtil videre af en citruspresser, en el-kedel, en brødrister til to og fire skiver, en kaffemaskine, en stavblænder. Denne kollektion bliver udvidet med en blender, espressomaskine, køkkenmaskine og en slow juicer. Alle produkter er dekoreret med gyldne citroner, citrusfrugter, figenkaktus og lyse røde kirsebær, som alle er typiske sicilianske dekorationer. De smukke blomstermotiver er inspireret af den syditalienske kyst og landskaber i området. Vejledende udsalgspris for citrus presser, kedel og brødrister er kr. 4.499,- og fås på smegshop.dk, Smeg Concept Store Copenhagen og hos udvalgte forhandlere.


Divina Cucina består af et fritstående komfur, emhætte og et matchende FAB28 køleskab, der er unikt lavet i stærke farver. Historien, kulturen og skønheden fra det sicilianske landskab er fanget i disse dyrebare genstande, på en autentisk og uforglemmelig måde. Den italienske karakter er blevet fanget og fået liv i tidløse former. Er du allerede helt vild med Divina Cucina kollektionen, må du væbne dig med tålmodighed – kollektionen er nemlig først i butikkerne fra 2019.

Indlæg oprettet 35

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen